UNICEFs Innovationsfond vil investere i open-source teknologi-start-ups

NEW YORK, 1. februar 2016 – UNICEF opfordrer teknologi-start-ups, der udvikler løsninger med potentiale til at kunne forbedre forholdene for verdens mest udsatte børn, til at ansøge midler fra UNICEFs ny-lancerede Innovationsfond.

”Formålet med UNICEFs Innovationsfond er at investere i open-source teknologi for børn,” udtaler Christopher Fabian, der er en del af ledelsen i UNICEFs Innovationsfond. ”Vi vil finde muligheder fra lande verden over – også i nogle af dem, der normalt ikke modtager mange kapitalinvesteringer i teknologi-start-ups. Vi håber på at kunne udpege grupper af problemløsere og at hjælpe dem med at udvikle simple løsninger til nogle af de mest presserende problemer, som børn står overfor.”

For at komme i betragtning til at modtage midler fra fonden skal projekter være open-source (have åben kildekode) og have en funktionel prototype. De kan involvere udvikling af ny teknologi eller udvide/forbedre eksisterende teknologi.

UNICEFs Innovationsfond, som indtil videre har indsamlet 9 mio. dollar, tilbyder iværksættere i udviklingslande en samlet finansierengsmulighed, der kan hjælpe dem med at føre deres testede projekter til det næste stadie. Fonden fokuserer sine investeringer i tre porteføljeområder:

  • Produkter for unge under 25 år, der adresserer en række behov som indlæring og ungdomsdeltagelse;
  • Information i realtid i forbindelse med beslutningsprocesser; og
  • Infrastruktur, der kan øge adgangen til services og information, energi, finans, sensorer og transport

”Disse tre områder er investeringsmodne på grund af hurtigt-ændrende teknologier som blockchain, 3D print, kropsnærteknologi, sensorer, kunstig intelligens samt vedvarende energi,” siger Fabian.

Ansøgninger vil blive bedømt i forhold til en række kriterier, der i blandt gruppens holdstyrke, projektets relevans for børn og potentialet for fremtidig værdi af den intellektuelle ejendomsret for open-source projekter.

UNICEF Innovation har tidligere investeret i teknologiske løsninger som for eksempel RapidSMS, Rapidpro og U-Report, som nu når ud til millioner af brugere.

Interessetilkendegivelser skal indsendes senest den 26. februar 2016. Yderligere information kan findes på: www.unicefinnovationfund.org (engelsk).

Om UNICEF

I UNICEF fremmer vi et hvert barns rettigheder og trivsel i al vores arbejde. Sammen med vores samarbejdspartnere arbejder vi i 190 lande og territorier for at udføre dette i praksis med særligt fokus på at nå de mest udsatte børn til fordel for alle børn verden over. For mere information om UNICEF og organisationens arbejde, besøg: www.unicef.org

Download multimedie indhold her: http://weshare.unicef.org/mediaresources

Følg os på Twitter og Facebook

Om UNICEF Innovation

UNICEF Innovation er en interdisciplinær gruppe af mennesker verden over, der har til opgave at identificere, udvikle prototyper for og skalere teknologier og praksisser, der styrker UNICEFs arbejde. Gennem vores tilstedeværelse i 190 lande udvikler og skalerer UNICEF innovationsløsninger, der forbedrer børns liv verden over. For mere information om UNICEFs arbejde med innovation, besøg: www.unicef.org/innovation og www.unicefstories.org. Følg os på Twitter.

For mere information, kontakt venligst:

Najwa Mekki, UNICEF New York, +1917 209 1804, nmekki@unicef.org

 

2017-04-12T14:33:33+00:00