Invitation til outreach-arrangementer med Danmarks ambassadører og generalkonsuler

I forbindelse med det årlige ambassadørmøde, afholder Udenrigsministeriet en række såkaldte outreach-arrangementer på forskellige værtsinstitutioner i Hovedstadområdet. Danmarks ambassadører og generalkonsuler vil i den forbindelse give et indblik i situationen samt mulighederne og udfordringerne i deres respektive lande i henhold til den overordnede tematik. Arrangementerne afspejler bredden i Udenrigsministeriets arbejdsportefølje og vil derfor bevæge sig lige fra klassisk sikkerhedspolitik til eksportfremme og udviklingsarbejde. Læs mere om alle arrangementerne her.

To af arrangementerne finder sted i FN Byen den 23. august, og de er begge åbne for offentligheden mod tilmelding. Begge arrangementer er på engelsk.

 

From Poverty to Prosperity

Dato: Onsdag den 23. august
Tid:
11.00-11.50
Sted: FN Byen, Lounge Area 9
Registrering:
https://www.eventbrite.com/e/from-poverty-to-prosperity-tickets-36510966283

Verdensmålene er den nye ambitiøse ramme for en bæredygtig udvikling i verden frem mod 2030. Men udfordringerne er forskellige fra land til land. Mens nogle landes fremskridt er truet af konflikter, er andre lande overordnet fattige og stabile, mens andre lande igen er ved at bevæge sig ud af kategorien udviklingsland.  Hvor langt er vi kommet siden målenes vedtagelse i 2015? Arrangementet vil fokusere på udfordringer i de specifikke lande, og hvordan Danmark og FN bidrager til verdensmålenes indfrielse.

Ambassadører fra følgende lande deltager: 

Ambassadør Winnie Estrup Petersen, Mali
Ambassadør Tove Degnbol, Ghana
Ambassadør Peter Lysholt, Myanmar
Ambassadør Johnny Flentø, Mozambique

Moderator: Direktør Verner Kristiansen, Verner Kristiansen ApS

Arrangementet foregår på engelsk.

Bemærk venligst: For at få adgang til bygningen skal man gennemgå et sikkerhedscheck, der ligner det, man kender fra lufthavne. Derfor anbefaler vi, at man ankommer i god tid, da der kan opstå kø. Husk billed-ID.

Dette arrangement efterfølges af arrangementet ‘The United Nations in a time of change – FN under forandring – hvad kan vi forvente?’ Tilmelding foregår via følgende link: https://www.eventbrite.com/e/the-united-nations-in-a-time-of-change-fn-under-forandring-hvad-kan-vi-forvente-tickets-36511469789

 

The United Nations in a time of change – FN under forandring – hvad kan vi forvente?

Dato: Onsdag den 23. august
Tid:
12.10-13.00
Sted: FN Byen, Lounge Area 9
Registrering:
https://www.eventbrite.com/e/the-united-nations-in-a-time-of-change-fn-under-forandring-hvad-kan-vi-forvente-tickets-36511469789

FN’s styrke har traditionelt været bundet i organisationens universelle medlemskab og unikke globale mandat, idealer og principper. Men er FN rustet til at håndtere nutidens og fremtidens udfordringer? Er vestlige værdier og interesser i FN på deroute, og hvem er de nye spillere? Arrangementet vil sætte fokus på et FN under forandring og de danske forventninger til fremtidens FN-samarbejde.

Følgende FN ambassadører deltager: 

FN ambassadør Ib Petersen, FN-missionen i New York
Ambassadør Erik Vilstrup Lorenzen, ambassaden i Rom
Ambassadør Liselotte Kjærsgaard Plesner, ambassaden i Wien

Fra FN Byen deltager:

Undergeneralsekretær og eksekutivdirektør for UNOPS, Grete Faremo

Moderator: Direktør Verner Kristiansen, Verner Kristiansen ApS

Arrangementet foregår på engelsk.

Bemærk venligst: For at få adgang til bygningen skal man gennemgå et sikkerhedscheck, der ligner det, man kender fra lufthavne. Derfor anbefaler vi, at man ankommer i god tid, da der kan opstå kø. Husk billed-ID.

Det er også muligt at deltage i arrangementet ‘From Poverty to Prosperity’, der finder sted umiddelbart før dette arrangement. Tilmelding foregår via følgende link:  https://www.eventbrite.com/e/from-poverty-to-prosperity-tickets-36510966283

2017-08-08T15:47:00+00:00