FN Byen deltager igen i år på Folkemødet på Bornholm

FN Byen åbner teltet op for i alt 15 arrangementer, når vi igen i år deltager på Folkemødet på Bornholm fra torsdag den 15. juni til søndag den 18. juni.

I løbet af de fire dage vil der blive diskuteret børns rettigheder, innovative løsninger til Verdensmålene, kunstens og virksomheders rolle i Verdensmålene, Big Data, bæredygtige byer og meget andet. Det vil være muligt at følge vores arrangementer på FN Byens og de respektive FN organisationers sociale platforme.

Følg med på FN Byens Facebook side, hvor du kan finde information om alle vores arrangementer, eller find en oversigt over det fulde program på Folkemødets officielle hjemmeside.

Du kan møde følgende organisationer i vores telt (E1), som du finder på strøget mellem Cirkuspladsen og Kampeløkke havn:

UNDP
WFP
UNHCR
UNEP DTU Partnership
UNICEF Danmark
UNFPA
UN Women

2017-06-09T15:23:35+00:00