Coronavirus truer med en global stigning i fejlernæring og sætter fremtiden på spil for yderligere 10 millioner børn

Rom/København, 20 Maj 2020

Coronavirus kan skubbe yderligere 10 millioner af verdens børn ind i en tilstand af akut fejlernæring. FN’s World Food Programme (WFP) vurderer, at antallet af unge børn der lider af denne livstruende form for underernæring, kan stige med 20 procent som et resultat af COVID-19 pandemien*.

Virussen kan have katastrofale påvirkninger på små kroppe, som allerede er svage på grund af dårlig ernæring. På samme tid har pandemien også ødelæggende konsekvenser for sårbare familier, som er afhængige af en daglig løn eller remitter (pengeoverførsler). COVID-relaterede nedlukninger og bevægelsesrestriktioner underminerer i alvorlig grad muligheden for at forsørge sig selv, og forværrer eksisterende trusler som konflikt og svage sundhedssystemer, hvilket gør det særligt svært at få råd til næringsrig mad for familier i fattigere nationer.

Hvis vi ikke handler nu, vil vi stå over for ødelæggende tab af liv, sundhed og produktivitet i fremtidige generationer. At sikre den rette ernæring i dag vil afgøre, hvorvidt konsekvenserne af COVID-19 for børn vil kunne mærkes i de kommende måneder, år eller endda årtier, siger Lauren Landis, WFP’s Direktør for Ernæring. Dette års Global Nutrition Report belyser de iboende uligheder i ernæring, med væksthæmning og udmagring som de mest udbredte blandt de fattigste samfund. Fejlernærede børn, særligt dem under fem år, er i stor risiko for at være iblandt de primære ofre for pandemien og dennes socioøkonomiske udfald.

22 millioner børn under fem år og gravide og ammende mødre afhænger af WFP for at få specialiserede fødevarer og mikronæringsstoffer til at forhindre og behandle fejlernæring. WFP samarbejder med regeringer for at monitorere befolkninger, der er sårbare over for COVID-19, og tilpasser ernæringsstøtten, hvor det er nødvendigt. WFP arbejder også på at sikre, at produktionen af specialiserede ernæringsrige fødevarer ikke forstyrres af handelsrestriktioner og anvender sin tilstedeværelse i felten til at videregive informationer om COVID-19 til lokalsamfund uden for sårbare sundhedssystemers rækkevide.

WFP er klar til at optrappe indsatsen for at forhindre og behandle akut fejlernæring og forbedre næringsrig mad til børn, men har øjeblikkeligt brug for over DKK 2 milliarder (USD 300 millioner) for at kunne gøre det. Akut fejlernæring forekommer ved utilstrækkelig fødevareindtagelse eller sygdom, eller begge, hvilket resulterer i pludselig vægttab som kan være dødelig, hvis det ikke behandles.

For et interview med WFP’s Direktør for Ernæring, kontakt Ljubica: ljubica.vujadinovic@wfp.org

Ernæringsrelateret materiale tilgængeligt:

Højkvalitets video med shotliste

Fotos

WFP og UNICEF’s partnerskab om udmarvning

* WFP’s prognoser indikerer, at akut fejlernæring hos børn under fem år kan stige med 20 procent på grund at de socioøkonomiske konsekvenser af COVID-19 på fødevaresikkerheden. Antallet er et resultat af fødevareusikkerhed alene. Konsekvensen af lukning af sundhedsfaciliteter vil øge antallet yderligere.

# # #

FN’s World Food Programme er verdens største humanitære organisation, som redder liv under katastrofer, skaber velstand og støtter en bæredygtig fremtid for mennesker, der er ramt af konflikter, naturkatastrofer og klimaforandringer. Danmark er blandt WFP’s vigtigste donorer af fleksible bidrag. Disse bidrag gør det muligt for WFP at reagere hurtigt og effektivt, når katastrofer indtræffer, finansiere forsømte kriser og dermed sikre, at hjælpen når dem, der har mest brug for den.

Følg os på Twitter WFP_DK & @WFP_Media

For information om WFP på dansk, besøg vores hjemmeside: da.wfp.org

For yderligere information, kontakt venligst:

Anne Poulsen, WFP/København, Mob. +45 4050 3993, e-mail: anne.poulsen@wfp.org

2020-05-26T14:47:39+00:00