Vil du undervise børn og unge i FN Byen?
Så er du måske vores nye studentermedarbejder!
YOUNG er FN Byens skoletjeneste, og vi leder efter en studentermedarbejder, der elsker at formidle, opsøge ny viden og som heller ikke er bange for at løse nogle praktiske opgaver. I vores team får du masser af mulighed for at få FN og Verdensmålene ind under huden, når vi får besøg af danske og internationale skoleklasser fra forskellige hjørner af Danmark.
Med solceller på taget af FN Byen og regnvand i toiletterne får du de bedste rammer, når du skal undervise nogle af de ca. 15.000 besøgende elever, som gerne vil blive klogere på, hvordan vi skaber en bæredygtig fremtid. Dine kommende kollegaer har meget forskellige uddannelser. Kommer du med en helt syvende baggrund, ser vi det kun som en tilføjelse til teamet.
Du kommer bl.a. til at undervise i sult, sikkerhed og fred, mindre ulighed, klima og generelt fortælle om Verdensmålene og FN. Hvert tema giver eleverne indsigt i FN-systemet, FN Byen og internationalt samarbejde gennem aldersvarende lege og aktiviteter. Hvis du har viden om nogle af emnerne inden, er det et plus.
I vores skoletjeneste kommer du til at møde mange forskellige klasser, og du vil opleve, at klasserne har helt forskellige forudsætninger for læring. Du skal have en god fornemmelse for dynamikker og stemninger og på den måde sørge for, at eleverne får et engagerende og inspirerende undervisningsforløb.
Hvad skal du hjælpe os med?
- Undervise elever fra grundskolen og/eller ungdomsuddannelser
- Assistere ved interne og eksterne events
- Varetage driften af YOUNGs bookingportal samt koordinering med skoler
- Bistå i den daglige drift af kontoret
- Ad hoc-opgaver
Du…
- Er i gang med en relevant videregående uddannelse
- Har erfaring med formidling til FN Byens målgruppe
- Har interesse for FN’s arbejde og emner inden for Verdensmålene
- Har lyst til at arbejde med både praktiske og administrative opgaver ud over undervisningen
- Er god til at arbejde selvstændigt og tager naturligt ansvar for sine opgaver
- Taler flydende dansk og engelsk
Lyder det som noget for dig? Så send din ansøgning og CV og fortæl os, hvorfor du er den helt rigtige til at give de besøgende elever gode og lærerige oplevelser.
Ekstra information:
Arbejdstiden er ca. 8 timer pr. uge og kan tilrettelægges efter aftale med din leder.
Det er et krav, at du er aktiv studerende og indskrevet på en videregående uddannelse under hele din ansættelse.
Læs mere om FN Byen: www.un.dk
Sådan søger du:
Send din ansøgning, CV og eventuelle øvrige dokumenter til young+job@uncity
Ansøgningsfristen er d. 5. december 2023.
FN Byen opfordrer alle kvalificerede til at søge stillingen – uanset etnisk baggrund, køn, seksuel orientering, handicap, religion eller alder.
Har du relevante spørgsmål til stillingen, er du velkommen til at kontakte os på young+job@uncity.dk

FN Byen
Marmorvej 51
2100 København Ø
E-mail: young@uncity.dk