Event om affald og Verdensmålene

FN Byens skoletjeneste, YOUNG, inviterer jeres 3. og 4. klassetrin til en sjov og lærerig dag på Naturværkstedet Streyf.

Vil du og dine elever lære om Verdensmålene, affald og være med til at samle skrald ved Utterslev Mose? Så er dette forløb noget for jer!

Gennem sjove lege og kreative opgaver giver underviserne fra FN Byens skoletjeneste dine elever viden om Verdensmålene, genanvendelse og hvorfor det er vigtigt at sortere sit affald. Eleverne vil i løbet af deres besøg lege og deltage i aktiviteter, der handler om affald og ressourcer, lave kreative tegninger af, hvad de selv kan gøre for Verdensmålene og samle affald i området omkring Streyf.

OBS: Da vi har lånt naturværkstedet af Københavns kommune, kan vi desværre kun tage imod klasser, som kommer fra kommunen. Hvis jeres skole ligger i en anden landsdel, kan I som alternativ melde jer til vores virtuelle event, Jordens dag. Læs mere her.

Forløbet afholdes på følgende tidspunkter:

Den 16. marts
Kl. 9.00-11.00 og Kl. 11.00-13.00

Den 17. marts
Kl. 9.00-11.00 og Kl. 11.00-13.00

Der vil være plads til to klasser ad gangen (maksimum 50 personer), som vil blive undervist i separate rum på Streyf. En stor del af undervisningen vil også foregå udendørs, giv derfor eleverne besked på at have varmt tøj på.

Tilmelding
Skriv til Young@uncity.dk hvis du ønsker at deltage med din klasse. Skriv venligst klassetrin, skolens navn og antallet af elever i din tilmelding.
Vi gør opmærksomme på at tilmeldingen sker efter “først til mølle” princippet.


YOUNG
FN Byen
Marmorvej 51
2100 Copenhagen
E-mail: young@uncity.dk
Scroll til toppen