FN Byens personale markerer Copenhagen Pride Week med flaghejsningscermoni

København, 15. august 2019

Den 13. august samlede FN Byens personale sig foran FN Byen i København til Copenhagen Pride Week Flaghejsningsceremoni. Cermonien var startsskuddet på FN Byens involvering i  Pride-ugen i København, hvor FN Byens personale markerer  menneskerettigheder og FN’s arbejde for lighed og inklusion.

Sonya Donnelly, Protection Officer i UNHCR og vicepræsident i UN Globe, introducerede cermonien med ordene:
”Både internt i FN, og på globalt plan, skal FN arbejde for at skabe reelle forandringer der styrker LGBT+ samfundet”.

Grete Faremo, direktør for UNOPS og FN Under-Secretary-General, igangsatte flaghejsningen og sagde bl.a.:

“I dag hejser vi regnbueflaget for at fejre menneskerrettigheder og arbejdet for lighed for alle. Jeg er glad for at stå her med jer for at markere Copehagen Pride Week og være et ansigt udadtil og en stemme for dem der siger nej til uretfærdighed. Lad os alle arbejde sammen om at bygge en tryg og omsorgsfuld arbejdsplads, samt en åben og mere inkluderende verden”.

FN Byens medarbejdere deltager i Pride paraden i København på lørdag den 17. august, hvor FN Byens personale og deres familier marcherer med andre organisationer i kampen for menneskerettigheder for LGBT+ samfundet.

2019-08-16T15:07:32+00:00