Sult 2019-04-10T10:06:40+00:00

Sult

BOOK BESØG

Temaet relaterer sig især til

  

  

  

Det er ikke alle børn i verden, der går i seng med mætte maver. I temaet om sult får de yngste elever viden om og forståelse for, hvad sult er, hvorfor nogle sulter og hvordan det påvirker deres sundhed.

Temaet er lavet særligt til indskolingen, og elevernes viden vil opbygges gennem fortællinger og lege, der bruger forskellige sanser og tager udgangspunkt i deres egen aldersgruppe. Undervisningens formål er både at oplyse eleverne, men også at give dem ro gennem forståelse af, at sult er et problem, som der bliver taget hånd om.

For de ældste af eleverne vil vi også arbejde med, hvad man selv kan gøre, og hvordan andre Verdensmål kan hjælpe med at forebygge sult. Således vil eleverne få viden om Verdensmålenes sammenhæng.

Alle besøg inkluderer en aldersvarende introduktion til FN. Eleverne vil gennem undervisningen få viden om FN organisationernes arbejde, og hvad der foregår i bygningen.

Praktisk information

Målgruppe:

  • 1.-3. klasse
  • Minimum 15 elever og maksimalt 30 elever medmindre andet er aftalt

Tidspunkt og varighed:

  • Forløbet varer 2 timer og starter kl. 10.00 eller kl. 13.00
  • Bemærk at det desværre ikke er muligt at nyde frokost i FN Byen, men der er indlagt 10 minutters pause til formiddagssnack

Sikkerhed:

  • Forud for jeres besøg skal I sende en liste med navne på alle deltagere
  • Alle gæster skal igennem et sikkerhedstjek lignende det man kender fra lufthavne
  • Alle elever bedes medbringe sundhedskort til fremvisning i sikkerhedstjekket
  • Alle voksne bedes medbringe gyldigt billed-ID til fremvisning i sikkerhedstjekket

Forberedelse:

  • Til temaet om sult behøver eleverne ikke have kendskab til Verdensmålene på forhånd, men såfremt man ønsker at introducere eleverne til FN’s Verdensmål, anbefaler vi fx at bruge animationsfilmene på verdenstimen

Andet:

  • Grundet stor efterspørgsel har vi begrænset besøg til ét besøg pr. klasse pr. skoleår
  • FN Byen er handicapvenlig og det er muligt at komme ind og rundt i bygningen i en kørestol

Læs mere om vores andre temaer

TILBAGE TIL #UNCITY4SCHOOLS